Julemarkeder på Frederiksberg

Jul i Zoo

Igen i år inviterer ZOO til fortryllende opdagelser i skæret fra en halv million julelys. Tag familien og vennerne i hånden og stå på skøjter mellem pandaer og pingviner. Tag hyggen til nye højder med et væld af juleaktiviteter for store og små; Lav juledekorationer og -gaver i juleværkstedet, tag på tur med rensdyrene, syng julen ind med Popsi & Krelle, mød julemanden og gå på opdagelse i mange andre sjove juleoverraskelser.

20. november – 2. januar

Zoo, Roskildevej 32

Entré : 105 -195 kr.

Julemarked på

Store Godthåb

Hvert år i december afholdes ”Julemarked på Store Godthåb”. Her sælges juletræer, pyntegrønt, dekorationer, adventskranse, julepynt og kunsthåndværk.

Foruden varm gløgg, kakao og æbleskiver serveres også en dejlig krydret suppe. det hele kan nydes på pladsen med de mange smukke juletræer eller i den lune stald med duften af gran fra de flottet håndbunde kranse.

23. november – 23. december

Store Godthåb, Godthåbsvej 79B

Fri Entré

Bæredygtige naturtræer
miljøvenlig – klimavenlig – biodiversitet

Bæredygtige naturtræer er en certificeringsordning med fokus
på miljø, klima, biodiversitet og bæredygtighed.
Den er skabt af danske juletræsproducenter, og kontrolleres

bl.a. i henhold til de strenge danske regler for juletræs-
produktion. Regler der i mange henseender er mere restriktive

end i resten af Europa. Læs mere

Jul på Fasangården

 Hver søndag advent og dagene op til jul vil Fasangårdens gårdsplads i Frederiksberg Have summe af liv og dufte af varm glögg lavet på alt det gode og æbleskiver vendt og formet i køkkenet. Der sælges traditionen tro lollandske juletræer, og hele herligheden toppes med et eventprogram, der varierer fra gang til gang. Køb en økologisk håndlavet julekrans og oplev blandt andet juletræstænding med korsang, Lucia-optog, live jazz-konccert og Jytte Abildstrøm, der læser juleeventyr højt.

Hver søndag i advent samt den 21. – 23 december kl. 12-16.30

Fasangården, Søndre Fasanvej 73

Fri entré

Julemarked på

 Værnedamsvej

Traditionen tro er der markedsdag på Værnedamsvej og Tullinsgade den første
lørdag i december; De lokale butikker, caféer og delikatesseforretninger rykker
en lille del af butikken ud på gaden, så du kan gå på opdagelse i de mange
boder fyldt med delikatesser, kunsthåndværk, tøj, antikviteter og meget mere.

Lørdag den 4, december kl. 9-17

Værnedamsvej og Tullinsgade

Fri entré

Julemarked med kunsthåndværk og upcycling i KU.BE

Delikatesser, pynt og kunsthåndværk – til dig selv, eller måske den julegave, du lige står og mangler? ku.be 3. sals åbne rum og lokaler omdannes til et hyggeligt julemarked på denne lørdag i december.
Cafeen sælger lune lækkerier, og huset har åbent som vanligt, så der er både plads til leg og indkøb. Du kan også lade din kreative åre få frit spil til workshop med Julie fra One More Story i KU.BE LAB. Der er mulighed for at kreere det fineste julepynt ud af gamle bogomslag, nodepapir, landkort og andre genbrugte materialer.

11. december 2021      Kl. 10:00 til 15:00

KU.BE, Dirch Passers Alle 4

Fri entré